Spor dine genstande med en GPS Tracker

Hjem » Spor dine genstande med en GPS Tracker

Med en GPS Tracker får du en ekstra mulighed for at passe godt på dit barn, din cykel eller din hund. Læs med, og bliv klogere på de forskellige modeller på markedet.

GPS (Global Positioning System) er et satellitbaseret system, der i sin tid blev opfundet af det amerikanske forsvar, som stadig ejer det. Systemet blev lavet med det formål at kunne bestemme en hvilken som helst enheds aktuelle position på denne jord, og det blev oprindeligt udviklet til krigsførelse. I dag har mange almindelige forbrugere også taget GPS’en til sig, for siden 1980erne har systemet nemlig været tilgængeligt for den brede offentlighed.

En GPS-enhed kender mange fra de små skærme, du kan sætte op i forruden af bilen. En lille prik på et vejkort og en til tider hidsig stemme, kan så hjælpe dig til at finde vej. Denne funktion er nu også rykket ind i din smartphone, hvilket på en måde har overflødiggjort de små GPS’ere til bilen.

 

 

En GPS Tracker kan også bruges til at spore placeringen af dine ting. Den har en ubegrænset rækkevidde, og det betyder, at den er virkelig god til at spore dine stjålne genstande. 

Det kan også være, at din hund en dag skulle ske at stikke af. Bruger den et halsbånd med en GPS Tracker i, bliver det nemt for dig at spore din firbenede ven. Det samme er tilfældet med dine brugsgenstande. Mister du din cykel, kan du let spore den med en GPS Tracker og dermed finde frem til de banditter, der ikke kan kende forskel på dit og mit.

En GPS Tracker giver dig altså en øget tryghed i hverdagen.

Som erhvervsdrivende kan du også få stor fornøjelse af en GPS Tracker. Har du ansatte, der kører rundt i dine biler, kan du hjemme fra kontoret holde et godt øje med, om de kører den lige vej ud til kunden. Dermed undgår du, at medarbejderen spilder tiden på vejene.

Du kan nemt montere en GPS tracker under kølerhjelmen eller i baggagerummet. På den måde er GPS’en heller ikke synlig for en eventuelt gerningsmand, der ønsker at stjæle bilen.

 

 

Kan en GPS tracker spore mine nøgler?

Når det kommer til at spore dine ting i for eksempel bygninger eller tunneller, kommer GPS Trackeren til kort. Dermed er den altså ikke særlig velegnet til at spore dine nøgler eller andre småting, du skulle have forlagt i hjemmet. Derimod er den fremragende til at spore ting, der er i bevægelse udendørs.

GPS’en kræver dog en del strøm for at kunne fungere. Har du siddet på bagsædet i en bil og fulgt med på et kort fra en app, så ved du, hvor hurtigt batteriet på din smartphone bliver opbrugt. Det skyldes, at din GPS skal kommunikere med en satellit ude i rummet.

 

 

Hvordan benytter jeg bedst min GPS Tracker?

Som nævnt har GPS Trackeren mange fordele, men skal du have størst mulig fornøjelse af den, kræver det lidt tålmodighed. Det tager tid at få forbindelse til de satellitter, der er mange tusind kilometer væk, og bruger du eksempelvis en GPS tracker til løb, anbefales det, at du venter med at drøne afsted, til GPS-signalet på trackeren er fundet. På den måde får du en langt mere præcis måling, og du kan dermed få meget mere ud af de data, din løbetur giver dig.

Mange producenter reklamerer med, at modtagelsen på deres GPS Tracker er hurtigere end nogensinde. Men selvom din GPS melder om forbindelse, er det altså ikke ensbetydende med god præcision. Det kræver lidt tid at finde.

Et godt råd er derfor at tænde for GPS Trackeren, binde løbeskoene og få ordnet andre småting, inden du spurter afsted. Så får du en pålidelig måling fra din GPS, du helt sikkert kan bruge til at forbedre din kondi.

 

Hvad er sporing med Bluetooth?

Der hvor din GPS Tracker kommer til kort, kan sporing med Bluetooth heldigvis tage over. Bluetooth er opkaldt efter den danske konge Harald Blåtand og er et kortrækkende trådløst datanet også kaldet WPAN. En Bluetooth tracker er en lille enhed, du kan sætte på for eksempel din pung eller nøgler. Du kan bede trackeren om at give dig en alarm, hvis disse ting bliver væk for dig, og dermed kan du bedre holde styr på de vigtige ting, der har det med at forsvinde.

Bluetooth Trackeren er ganske enkelt genial til at lokalisere de ting, der er i nærheden af dig. Den fungerer helt enkelt ved at trackeren tilsluttes din smartphone og sættes fast på de ting, du ønsker, der skal holdes styr på. På en app vil du nu kunne se, hvor dine ting befinder sig.

 

 

Når du benytter sporing med Bluetooth skal du dog være opmærksom på, at Bluetooth-teknologien kun fungerer inden for en begrænset rækkevidde. Når du befinder dig udenfor rækkeviden, kan du kun få oplyst, hvor din enhed sidst blev sporet.

Derfor er sporing med Bluetooth smart, når det drejer sig om mindre genstande, du ikke kan finde inden for et mindre område, men det fungerer ikke over større afstande. Det hjælper derfor ikke at sætte en Bluetooth-tracker på din hund, da den hurtigt vil løbe uden for den rækkevidde, du kan spore på denne måde.

Bluetooth-trackeren har til gengæld den fordel, at den har en lagt bedre batterilevetid end din GPS tracker. Dermed slipper du for hele tiden at skulle bekymre dig om batteriskift. Mange trackere med Bluetooth lader dig desuden spørge din omverden om hjælp, hvis dine ting er forsvundet. Det betyder rent praktisk, at du i en app kan bede andre brugere om at lede efter dine forsvundne genstande. Denne service koster dog ofte lidt i gebyr for at kunne benyttes.

 

 

Hvad koster en GPS tracker?

En GPS tracker kan fås i alle prisklasser fra nogle få hundrede kr. op til et par tusinde kr. Hos mange af producenterne kræves dog et abonnement, du løbende skal betale, hvis du vil kunne bruge din GPS Tracker. Det skyldes, at oplysningerne fra din GPS Tracker gemmes i en virtuel sky, så du altid kan hente dem frem, og det er denne cloud-baserede løsning, du typisk betaler omkring 30 kr. i måneden for.

Din smartphone er også udstyret med en GPS Tracker. Dette kan du med fordel udnytte, hvis du er på ferie i et land, hvor dit mobilselskab ikke tilbyder dig netværk. I stedet for at benytte roaming og få en tårnhøj telefonregning efter din hjemkomst, kan du i stedet benytte forskellige apps, der lader dig finde rundt på et virtuelt bykort via den gratis GPS tracker, du har i din smartphone.

 

Hvilke produkter er der på markedet

Udbuddet af GPS Trackere er kun steget, de sidste par år. Her kan du læse om nogle af de mest populære enheder, som du i dag kan finde på markedet:

 

Yepzon Smart Tracker

Med en Yepzon Smart Tracker får du et smart lille sporingsværktøj, der kun fylder en tændstikæske. Trackeren kan også tilsluttes Bluetooth og Wi-fi, så du kan benytte den inde i bygninger og andre steder, hvor GPS funktionen ikke rækker – og derudover kan du spare på strømmen, når du skifter til for eksempel Bluetooth.

Har du ting i hjemmet, der er særligt følsomme over for temperatursvingninger, fx planter, kan du med denne GPS tracker modtage en alarm, når temperaturen ikke længere er, som du ønsker den.

GPS’en har desuden en smart karabinhage, så du kan sætte den fast på hundens halsbånd eller på din kuffert, når du er ude at rejse.

Yepzon Smart Tracker koster omkring 1000 kr.

 

Spy Tec STI GL300

Med Spy Tec STI GL300 får du en smart lille enhed, som er meget velegnet til at kunne spore for eksempel din forsvundne bil.

Med en 4G satellit-teknologi får du en meget nøjagtig placering, uanset om du skal spore i tætte byområder eller i fjerntliggende områder. Batterilevetiden er på cirka to en halv uge, så du skal ikke tænke på opladning hver aften.

Spy Tec STI GL300 kan blandt andet købes hos Amazon og koster omkring 300 kr.

 

Tractive 2

Tractive har udviklet en GPS Tracker, der er målrettet dig, der ønsker at passe på dit kæledyr. Især en kat kan være svær at holde styr på, da den af natur helst går sine egne veje.

I stedet for at skulle annoncere efter din kat på for eksempel Facebook, kan du altså sætte Tractive 2 i dens halsbånd. Dermed kan du hurtigt få et overblik over, hvor din firbenede ven er gået hen.

Tractive 2 kræver dog et abonnement. Det billigste er på omkring 30 kr. om måneden. Du kan også få et lidt dyrere abonnement til omkring 34 kr., der giver dig mulighed for, at du kan få GPS’en skiftet gratis, hvis dit kæledyr skulle ske at tabe den.

Tractive 2 GPS kan fås fra omkring 400 kr.

 

SpyDK GPS Tracker

Den danske virksomhed SpyDK har sendt et godt sporingsredskab på markedet, der kort og godt hedder GPS Tracker. Virksomheden sælger denne GPS på, at du ikke finder den billigere nogen andre steder, og det skyldes, at den kan benyttes helt uden abonnement; Du betaler kun en almindelig takst for SMS eller opkald, når du vil i kontakt med GPS Trackeren.

Trackeren kontaktes gennem et mobilopkald eller en tekstbesked, og som svar modtager du et link, du kan klikke på. Dermed sender GPS’en dig direkte ind på Google Maps, hvor du kan se, hvor din enhed befinder sig.

GPS Trackeren kan også indstilles til at sende dig en SMS ved bevægelse. Dermed bliver du lynhurtigt gjort opmærksom på det, hvis nogen for eksempel skulle finde på at stjæle din bil.

GPS Tracker fra SpyDK koster cirka 595 kr.

 

Tinitell TT1

Tinitell har lavet den perfekte GPS Tracker til dig, der gerne vil holde et vågent øje med dine børn. Tinitell TT1 er en håndledstelefon, som gør det muligt for dine yngste at gemme kontakter på op til 12 familiemedlemmer – og derudover har produktet også en fantastisk GPS, så du kan sidde på kontoret og tjekke, at dine børn befinder sig i den SFO, hvor de skal opholde sig efter skoletid.

Uret er desuden resistent overfor vand og snavs, så det kan fint holde til de udendørs aktiviteter, mange børn deltager i. Kommunikationen med dit barn sker via Tinitells egen app, som er det redskab, du bruger til GPS-funktionen.

Tinitell TT1 har desuden den smarte funktion, at det kun er udvalgte numre, der kan ringe til den. Dermed undgår du, at dit barn får opkald fra vildt fremmede mennesker.

Tinitell TT1 koster cirka 1200 kr.

 

 

Kan min GPS bruges til andet end at forebygge tyveri?

Din GPS tracker kan heldigvis bruges til andet end at forhindre tyveri af dine ejendele; GPS’en er nemlig også rykket ind i de populære smart watches.

Disse ure er en del af den såkaldte wearable kultur, hvor vi er begyndt at bære vores elektronik på kroppen. Her har GPS Trackeren været afgørende for, at det er blevet populært at gå rundt med et smart watch om håndledet – med en GPS Tracker eller rettere en fitness tracker ved hånden, har du nemlig den perfekte assistent til at tælle dine skridt, kortlægge din løbetur og måle din distance.

Er du ikke den store motionsdyrker, kan du stadig få glæde af den GPS, der findes i stort set alle de smart-ure, der er sendt på markedet de seneste år. GPS’en kan nemlig også sørge for at navigere dig sikkert frem. Dette sker ved hjælp af vibrationer, hvilket er ret smart, når du kører på cykel eller i bil, hvor du helst ikke skal holde øje med andet end trafikken omkring dig.

 

Hvordan ser fremtiden ud for din GPS Tracker?

Elektronisk GPS sporing vinder frem i disse år, da batterierne i de forskellige enheder hele tiden bliver bedre.

Inden for eksempelvis cykelverdenen er GPS Trackeren blevet et virkelig godt supplement til den lås, du kender så godt. I dag får du ikke dækket tyveri af din cykel, hvis den har stået ulåst. Engang i den nærmeste fremtid, kan man sagtens forestille sig et scenarie, hvor du ikke får dækket et cykeltyveri, hvis ikke cyklen har haft påmonteret en GPS Tracker.

En GPS Tracker kan som nævnt også være et godt redskab til at holde øje med, om dine børn tjekker ind i SFO’en, eller om din hund skulle være brudt ud af sin indhegning. Det skaber for nogle et ubehageligt overvågningssamfund, men måske er det prisen, vi i fremtiden må betale for at have styr på vores børn, biler eller kæledyr.

FAQ BOKS

Hvad er forskellen på en GPS Tracker og sporing med Bluetooth?

Ønsker du at spore dine ting indendøre, kan du gøre det med en Bluetooth tracker. Denne type tracker er en lille enhed, du kan sætte på for eksempel din pung eller nøgler. Bluetooth er et trådløst datanet, der er lynhurtigt, men kun fungerer over korte afstande. Dette er modsat GPS’en, der fungerer bedst udendørs,bluetoothkids men til gengæld kan bruges over hele jordkloden.

Hvad koster en GPS Tracker?

En GPS Tracker kan fås fra nogle få hundrede kr. og helt op til et par tusinde kr. Nogle GPS Trackere kræver dog, at du betaler et månedligt gebyr for eksempelvis at kunne benytte den cloud-baserede løsning, der følger med trackeren.

Kan min GPS Tracker bruges overalt?

Nej. Når det kommer til at spore dine ting i for eksempel høje bygninger eller tunneller, så kommer GPS Trackeren til kort. Til gengæld er den perfekt ude i det fri, hvor den kan få adgang til de satellitter, den styrer efter.

Onlinesalg ApS
Gammel Køge Landevej 55
DK-2500 Valby
Tlf. +45 44 40 40 65
CVR 33640684

Scroll til toppen