Guide til Nokia smartphones 2017
I første halvår af 2017 lancerede Nokia sin nye serie af mobiltelefoner – Nokia 3, 5 og 6 – i 120 lande. I august lancerede de så Nokia 8, og de nye smartphones har alle Android-styresystem med adgang til alle Google’s tjenester. Når du vælger en Nokia smartphone, får du meget for pengene, og du kan helt sikkert finde en Nokia-model, der passer til dig. Er du i tvivl om, hvilken model du skal vælge, så kan du læse mere i denne guide.
Nokia 3 – billig og solid
Med en Nokia 3 får du en billig og solid smartphone, som kan tåle meget. Skærmen er 5” og reflekterer ikke solens lys, så du bliver ikke forstyrret, når du kigger på den for at tjekke sms’er eller surfe online. Selve mobilen er fremstillet i solidt design med aluminiumsramme og en bagside i polykarbonat. Med en Nokia 3 kan du med garanti tage gode billeder, for den har et indbygget 2 x 8 megapixel kamera. Nokia 3 fås til en billig pris fra 1.190 kr.
Nokia 5 – enkelt og stilfuldt design
Nokia 5 har et enkelt og stilfuldt design, men den er samtidig solidt bygget. Skærmen er 5,2”, og den er i HD-kvalitet og med Corning Gorilla Glass, så den kan tåle at blive brugt. Skærmen er desuden polariseret, hvilket gør det nemt at læse og surfe, uden at du bliver generet af lyset fra solen. Med Nokia 5 følger en række applikationer, men du har selv mulighed for at tilpasse mobilen, så den passer til dine behov. Derudover har Nokia 5 et 13 megapixel kamera med autofokus og dobbeltblitz, så du kan tage supergode billeder – også om natten. Nokia 5 fås billigt fra omkring 1.400 kr.
Foto: 668510725
Nokia 8 – kraftig processor og lækkert design
Nokia 8 er en smartphone med en kraftig Snapdragon 835 processor og et lækkert design i farverne blå eller stål. Denne smartphone har 4 GB RAM, 64 GB lagerplads, og du kan opgradere den til 256 GB med et microSD-kort. Nokia 8 har et superfedt dual-kamera på 13 + 13 megapixel, så du kan tage rigtig gode selfies og billeder. Skærmen er 5,3” med touch-display, og skærmbilledet har en opløsning på 1440 x 2560 megapixels. Skærmen er beskyttet af Corning Gorilla Glass 5, og mobilen er IP54-certificeret, så den kan tåle støv og stænk. Mobilen har en smart fingeraftrykslæser, så du nemt kan få adgang til den samtidig med, at den er beskyttet mod, at uvedkommende kan bruge den. Nokia 8 har styresystemet Android 7.1.1, hvilket betyder, at du kan tilpasse mobilen med forskellige apps og widgets, og dermed gøre den mere personlig, så den passer netop til dine behov og din hverdag. Nokia 8 fås tilmed til en favorabel pris på omkring 4.000 kr.