Alarmsystem uden abonnement: Er det pengene værd?

Hjem » Alarmsystem uden abonnement: Er det pengene værd?

Indbrudsstatistikkerne siger, at der bliver begået knap 5 indbrud i timen her i landet, og det efterlader Danmark i toppen af den nordeuropæiske liste over indbrudsplagede lande. Det er næppe noget at være stolt af, og heldigvis er der en række forskellige tiltag, der hjælper til at holde tyven fra døren. En af dem er alarmsystemer uden abonnement.

 

Lagerfoto-id: 566478448

 

Vi har taget et kig på fordele og ulemper ved de abonnementsfrie tyverialarmer og forsøgt at spore os ind på, hvor meget det reelt koster at installere et alarmsystem i sit hjem.

Hvad er et alarmsystem uden abonnement?

Et alarmsystem uden abonnement er teknisk set det samme som et system med abonnement dog med den ene forskel, at der ikke er knyttet en kontrolcentral til førstnævnte. Det betyder, at der ikke går en alarm videre til fx Falck, G4S eller Verisure, hvis din alarm går.

Til gengæld kan du vælge selv at få en besked sendt, hvis alarmen går, ligesom du kan vælge at koble naboer, venner og familie på systemet, så de får en notifikation, hvis din alarm bliver sat i gang. Er du ikke meget for at komme hjem, før du med sikkerhed kan sige, at den ubudne gæst er forsvundet, så kan du supplere dit alarmsystem med et IP kamera i hjemmet.

Fordele og ulemper ved en tyverialarm uden abonnement

Som med alt andet her i livet er der selvfølgelig fordele og ulemper ved denne form for tyverialarmer, og vi har forsøgt at liste dem allesammen, så du kan få et overblik.

Fordele:

– Du ejer alarmsystemet fremfor at leje det.

– Du skal ikke betale et månedligt abonnement.

– Du kan udbygge alarmsystemet, når du har lyst.

– Der er ingen gebyrer for alarmudrykninger.

– Det er forholdsvis billigt at supplere op med ekstraudstyr.

Ulemper:

– Der er ingen vagtcentral, der rykker ud ved indbrud.

– Alarmen er ikke overvåget af andre end dig selv.

– Du skal selv sætte systemet op.

– Du skal selv finde årsagen til evt. fejlalarmer.

Hvor meget koster et alarmsystem uden abonnement?

Priserne for et alarmsystem varierer alt efter, hvor meget plads du har, hvilket system du vælger og hvor meget ekstraudstyr, du har brug for. Men på datalife.dk har vi fundet en række vejledende priser, der dækker de gængse behov:

Lejlighed m. 1-2 rum: Basistyverialarm, ca. 1200-2000 kr.

Middelstort hus m. 3-4 rum: Stor tyverialarm, ca. 2100-3300 kr.

Større hus eller virksomhed m. 4-6 rum: Udvidet tyverialarm, ca. 3400-5000 kr.

Som nævnt er priserne kun vejledende og det kan gøres både billigere og dyrere end dette prisoverslag. De fleste forhandlere tilbyder startpakker, som du senere kan udbygge efter behov.

Onlinesalg ApS
Gammel Køge Landevej 55
DK-2500 Valby
Tlf. +45 44 40 40 65
CVR 33640684

Scroll til toppen